Fotoflyvning Med fly, pilot og fotograf

Overlad trygt din fotoflyvningsopgave til os – Vi har erfarne piloter og fotografer, som er vant til tage billeder og filme fra et fly – Det er din sikkerhed for et perfekt resultatet af høj kvalitet – Vi tilbyder til denne opgave 100 % tilfredshedsgaranti.

Fotoflyvning med fly og pilot uden fotograf

Hvis du ønsker selv at stå for at tage billeder/videofilme, kan du overlade flyvningen til os og selv at medbringe fotograf (task specialist) på turen, som efter en grundig briefing om sikkerhed og forholdsregler i øvrigt er et godt prismæssigt alternativ til ovenstående.

Beregn pris på fotoflyvning

Alle vores priser er i danske kroner og inkl. planlægning af turen, grundig briefing før og efter operationen – Du betaler kun for den tid vi bruger med flyveren tændt – Intet afbestillingsgebyr (ved aflysning mere end 24 timer forvejen eller pga. vejr) – Ingen hokus pokus eller skjulte gebyrer/afgifter. Priserne er med start og slut i Roskilde Lufthavn – Vi fakturerer med min. 1 times flyvning per operation.

Benyt eventuelt prisberegneren ovenfor til at få oplyst et prisestimat på din opgave ellers tøv ikke med at kontakte os for sparing eller tilbud på en operation – Det er helt uforpligtende.



Om vores fotoflyvning

Vi flyver kommerciel fotoflyvning med kommercielle dygtige piloter og kommercielt vedligeholdte fly typisk højvingede Cessna’er, hvor vinduet kan åbnes. Det gør det muligt bl.a. at fotografere/filme lige ned under flyveren og uden genskin fra ruder.

Fotoflyvning med rigtige fly er et godt alternativ til filmdroner, da det typisk bliver muligt at medbringe større og bedre fotoudstyr til opgaven samt overflyve områder, hvor det normalt ikke er muligt at flyve med en drone, f.eks. over større byer eller kontrollerede luftrum.

Fotoflyvning er ligeledes et godt alternativ til foto -og filmflyvning med helikopter, da det typisk er billigere og flere fotografer nævner særligt færre rystelser og mindre vindmodstand, som en stor fordel. Dog er det ikke muligt for flyveren at stå stille over et specifikt område – Så til lange filmklip af et specifikt sted på jorden er en helikopter eller måske drone at foretrække.

Til gengæld er det muligt at flyve forholdsvis langsomt med vores fly, og det er muligt at kræse over området på kryds og tværs eller i store cirkler. Vi flyver kun, når vi sammen er overbeviste om, at vejret tillader flyvningen og godt materiale. Alle vores operationer starter med en grundig briefing af både den planlagte tur, sikkerhed ombord og vejr – Under hensyntagen til at du får mest muligt ud af dine optagelser, luftfotografi eller efterspurgte materiale ud fra de givne rammer – Både økonomiske og fysiske.

Det er ikke tilladt at medbringe passagerer på turen, kun såkaldte task-specialister, som har opgaver at udføre på operationen.



Sikkerhed er vores højeste prioritet

Vi følger Trafikstyrelsens og EASA’s (European Union Aviation Safety Agency) regler og guidelines på området for Specialised Operations (Part-SPO). Vores piloter er dygtige kommercielle piloter, som løbende bliver trænet til højeste standard og vores fly er kommercielt vedligeholdt efter alle foreskrifter.
Det gør, at du trygt kan overlevere opgaven til os som operatør for din luftfotografering eller andre specielle operationer med fly.